Dansk Virksomhedsrådgiverdatabase

- udviklet på basis af virksomhedernes behov

 

Sådan søger du i Dansk Virksomhedsrådgiverdatabase 

Print

Der er to muligheder for at finde frem til rådgivervirksomheder i Dansk Virksomhedsrådgiverdatabase:

Begge muligheder starter ved, at man går ind på hovedsøgesiden Søg rådgiver.


Søgning på kompetencer

Ved søgning på kompetencer vælger man én eller flere kompetencer ud fra en liste, som er opdelt i hovedkategorier. Hovedkategorierne står øverst på søgesiden.

Klikker man på en hovedkategori, kommer de tilhørende kompetencer frem. For hver kompetence er der et felt, man kan markere med et klik. Markerer du et felt, indgår kompetencen i søgningen.

Listens 13 hovedkategorier indeholder tilsammen over 230 kompetenceområder. Vi vil derfor foreslå, at du kigger valgmulighederne grundigt igennem, før du vælger ud. På den måde er du sikker på, at du finder de rigtige rådgivervirksomheder frem. Du kan se en oversigt over alle kompetenceområderne her.

Hvis du vælger to kompetencer, udfører systemet en ”og” søgning, d.v.s. du finder frem til de rådgivningsvirksomheder, som arbejder både inden for ”kompetence 1” og ”kompetence 2”. Det giver typisk et mindre antal virksomheder i søgeresultatet end hvis du kun søger på den ene af kompetencerne.

Hvis rådgiveren, du søger efter, også skal være myndigheds-godkendt, f.eks. en registreret eller statsautoriseret revisor, autoriseret arbejdsmiljørådgiver eller statsautoriseret translatør, kan du også angive denne "kompetence". Det gør du i Myndigheds-autorisering kategorien nederst. En markering her går med i "og"-søgningen, men du kan også nøjes med en markering i denne kategori alene, så får du f.eks. alle de statsautoriserede revisorer, der er i databasen.

Når du har valgt de ønskede kompetenceområder, trykker du på knappen Søg nederst på siden.

Du kan kombinere din søgning på kompetencer med en geografisk beliggenhed. Det gør du ved at indtaste et postnummerinterval i de tilhørende ”fra” og ”til” felter. F.eks. giver 1000 til 1999 det indre København og det indre Frederiksberg.

Ønsker du kun at søge på ét bestemt postnummer, behøver du kun at taste postnummeret i det ene felt.

Kan du ikke huske postnummeret for et bestemt postdistrikt, kan du finde det i vores alfabetiske postdistrikt- oversigt. Klik her, så åbner oversigten i et nyt vindue.

Hvis du ikke ønsker at begrænse dig til et bestemt postnummer-interval, skal du blot undlade at taste noget i postnuimmerfelterne. Så får du vist alle de rådgivervirksomheder, der har en aktiv profil i databasen og som opfylder dine valg inden for søgning på kompetencer.

Bemærk at det er rådgivervirksomhederne selv, der har lagt deres kompetenceområder og postnumre ind. Dansk Virksomhedsrådgiverdatabase påtager sig ikke et ansvar for, om disse oplysninger er korrekte, det er rådgivervirksomhedernes eget ansvar. Du kan læse mere om dette og de generelle betingelser for brugen af databasen her.

Når du er tilfreds med dit valg af kompetencer og eventuelt postnummerinterval, trykker du på Søg. Systemet finder så på basis af søgekriterierne frem til et søgeresultat.

Er der ingen virksomheder i databasen, der opfylder de ønskede søgekriterier, giver systemet besked om dette. Prøv eventuelt at søge igen med andre kompetencer og/eller et bredere postnummerinterval.


Søgeresultat

Søgeresultatet kommer frem på et nyt skærmbillede i form af en tabel med en række for hver af de fundne virksomheder. Der er angivet, hvor mange virksomheder, der i alt er fundet frem i søgningen. De anvendte søgekriterier kan også ses.

Tabellen har 4 overskrifter, som fortæller, hvad der for hver række vises for den enkelte rådgivervirksomhed:

  • Firmanavn
  • By (bynavn)
  • Kompetence-hovedkategorier. Her vises alle de hovedkategorier, som den pågældende rådgivervirksomhed har angivet kompetencer inden for. 
  • Ref. Det betyder antal kundereferenceudtalelser

En kundereferenceudtalelelse er et udsagn om den pågældende rådgivervirksomhed udtalt af en af rådgivervirksomhedens kunder. Udsagnet er ”underskrevet” af kunden i form af, at kundens firmanavn og navnet på den udtalende person er offentliggjort sammen med selve udtalelsen.

Alle Dansk Virksomhedsrådgiverdatabases virksomheder har mindst én kundereferenceudtalelse. De vises på virksomhedernes profilside.

Klikker man på den enkelte rådgivervirksomheds firmanavn, kommer man videre til virksomhedens profilside. Søgeresultatet forsvinder ikke, men bliver blot ikke vist. Man kan når som helst komme tilbage til søgeresultatet fra profilsiden.

Ved præsentation af søgeresultatet er sorteringsrækkefølgen som standard:

  • Antal kundereferenceudtalelser - faldende
  • Firmanavn alfabetisk - stigende
  • Bynavn alfabetisk - stigende

Ønsker du en anden rækkefølge, kan søgeresultatet sorteres på de 4 overskrifter ved at klikke på dem. Klikkes f.eks. på Firmanavn sorteres listen i stigende alfabetisk orden efter firmanavn. Klikkes igen på Firmanavn, sorteres listen i faldende alfabetisk orden efter firmanavn.

Er der mange resultater i søgningen - og dermed mange rækker - deles søgeresultatet op i flere sider. Man kan i dette tilfælde bladre frem og tilbage mellem de forskellige sider samt f.eks. gå til første side og sidste side. På hver side er der angivet hvilke rækker, der vises, f.eks. ”her vises søgeresultat 31-60 af i alt 117”.

Har du behov for at udskrive søgeresultatet, kan du med fordel trykke på print-ikonen i øverste højre hjørne af søgeresultatet. Det giver en udskrift i en printer-venlig opstilling, som passer til A4-formatet.

Søgeresultatet bevares/beholdes indtil man udfører en ny søgning eller går ud af databasen. Ønsker du at udføre en ny søgning med nye kriterier, skal du trykke på ”Ny søgning”. Så kommer du tilbage til søgekriterie-opstillingen, som så vises med blanke søgefelter.


Profilside

Ved klik på en virksomheds firmanavn i søgeresultatet åbnes virksomhedens profilside. Her kan du se en lang række oplysninger om virksomheden, bl.a. adresse, CVR-nummer, kontaktoplysninger, virksomhedens beskrivelse af sig selv samt naturligvis de kompetenceområder, virksomheden arbejder inden for.

Du kan også se en eller flere kundereferenceudtalelser, hvor rådgivervirksomhedens kunder har udtalt sig om dem. Udtalelserne er med navn og firmanavn på kundevirksomheden.

På profilsiden er der også vist rådgivervirksomhedens web-adresse. Det er udformet som et link, man kan klikke videre på. På den måde kan man gå direkte til rådgivervirksomhedens egen hjemmeside og få endnu flere oplysninger om virksomheden. Virksomhedens egen hjemmeside åbner i et nyt vindue, så man ikke pludselig står og mangler profilsiden i Dansk Virksomhedsrådgiverdatabase.

Har du behov for at få profilsiden udskrevet, kan du med fordel trykke på print-ikonen i øverste højre hjørne. Det giver en udskrift i en printer-venlig opstilling, som passer til A4-formatet.

Du kan til enhver tid gå tilbage til søgeresultatet ved at trykke på knappen ”Tilbage til søgeresultatet” nederst på profilsiden.


Søgning på firmanavn

Ud over at søge på kompetencer, kan man også søge direkte på firmanavn. Tast det navnet på den virksomhed, du søger i ”Firmanavn” feltet og tryk ”Søg”. Så kommer den eller de virksomheder, hvis firmanavn passer til det søgte, frem,

Selv om man søger på et ganske bestemt firmanavn, kan der godt komme flere resultater frem. En virksomhed kan jo have flere divisioner, afdelinger, filialer eller geografiske placeringer. Derfor vises søgeresultatet altid som en liste på samme måde, som hvis man søger på kompetencer.

Fra søgeresultatet kan man klikke direkte videre til den enkelte virksomheds profilside i Dansk Virksomhedsrådgiverdatabase. Det gør man ved at klikke på virksomhedens firmanavn i søgeresultat-listen.

Læs mere om profilsiden her.


Brug for hjælp undervejs?

Har du behov for hjælp undervejs, er der mange beskrivelser på Dansk Virksomhedsrådgiverdatabase, der kan hjælpe dig. Du kan også gå til Ofte stillede spørgsmål, hvor vi har samlet en række af de mest almindelige spørgsmål, der omhandler Dansk Virksomhedsrådgiverdatabase og brugen af databasen. Endelig har du mulighed for at kontakte os for hjælp og support, det finder du mere om her.

Husk at læse vores generelle betingelser for brug af Dansk Virksomhedsrådgiverdatabase. Dem finder du her.

Genveje og hjælp

Søg rådgiver

Kompetence-oversigt

Oversigt over postnumre

Generelle betingelser for brug af Dansk Virksomhedsrådgiver-
database

Brug for en udskrift? Klik på

Print-ikon
print-ikonen i øverste højre hjørne af rammen. Så får du en ud-skrifts-venlig udgave af siden.

Få vores nyhedsbrev

Med jævne mellemrum sender et nyhedsbrev ud på e-mail, hvor vi informerer vi om de seneste tiltag, f.eks. nye funktioner, nye kompe-tenceområder, der kan søges på o.l.

Kom med - læs mere her.

Bliv leverandør til virksomheds-rådgiverne

Virksomhedsrådgiverne og rådgiv-
ningsvirksomhederne er en attrak-
tiv målgruppe. Bliv leverandør til
dem i Rådgiveruniverset på Dansk Virksomhedsrådgiverdatabase.

Læs mere her.